Det kan være i indkøbscentret, i biografen eller på arbejdspladsen. Livstruende situationer kan ske alle steder, og derfor er det vigtigt, at du og dine medarbejdere som borgere ved, hvordan I skal agere og dermed yde relevant førstehjælp. Som kursist i vores kursus om medborgerførstehjælp bliver I klogere på, hvordan I skal handle i førstehjælpssituationer, der kan ske blandt jeres medborgere. Medborgerførstehjælp kan både handle om livstruende situationer samt situationer, der kan udvikle sig til at blive livstruende.
Kurset kommer både omkring, hvordan I skal yde medborgerførstehjælp og håndtere en voksen person selvstændigt og i samarbejde med andre medborgere. Derudover får I redskaber til at give førstehjælp til en voksen person, der har fremmedlegemer i luftvejen.